søndag den 16. februar 2014

Hvad bruger dine sælgere deres tid på?

Så er vi klar med første lille indlæg fra CSO Insights 2014 rapporten og vi har valgt at stille skarpt på et måske kontroversielt emne, nemlig hvad sælgerne bruger deres tid på. I 2010 brugte sælgerne ca. 41% af deres tid på at sælge og i 2011 steg dette til hele 43%. Men siden 2011 har tallet ligget stabilt på omkring 37%!!!

Hvad er det så sælgerne bruger deres tid på?
Ser man på CSO Insights rapporten så fordeler sælgernes tidsforbrug sig omtrent således:


  • 37,1%: Salg - det vil sige face-to-face, telefon eller web
  • 21,7%: At generere salgsleads og foretage research på potentielle kunder
  • 17,1%: Efter-salgsaktiviteter, account management m.m.
  • 13,9%: Møder og administrative opgaver
  • 10%: Andet, rejser, undervisning m.m.

Hvad siger ovenstående tal os? Ja en af de hurtige og måske alarmerende observationer er at sælgerne bruger over 20% af deres tid på at skaffe salgsleads - svarende til en fuld arbejdsuge! Over 17% bruges på efter-salgsaktiviteter og godt 14% på administrative opgaver.

Mere salgstid frigivet = mere salg ikk?
Hvad skal der til for at nå de omsætningsmæssige mål i 2014? Ser man på top 10 initiativerne i 2014 fra salgslederne i undersøgelsen, finder man på en anden plads "forøgelse af salgseffektiviteten".  Hvad vil eksempelvis bare en halv time frigjort pr. sælger kunne betyde for omsætningen? Et sådan regnestykke er besnærende og taknemligt, spørgsmål er blot, kan man forlænge verden med brædder? Eller sagt på en anden måde, vil flere salgstimer lede til mere salg, eller er det et andet sted skoen trykker når vi taler salgseffektivitet - det tror vi på i ZELLGEIST og CSO Insights rapporten giver også nogle hints i den retning og det handler blandt andet omkring virksomhedens salgsproces eller mangel på samme!