fredag den 31. januar 2014

En aften om selvtillid og selvværd

I går aftes kørte vi endnu en workshop om selvtillid og selvværd, og det er hver gang en fantastisk proces at starte op, og få lov til at være en del af…

Mange af os tror vi har styr på ALT, så så'n en aften er da spild af tid, for hvad skal jeg bruge det til - men det viser sig gang på gang, at det ikke er helt rigtigt…

Har vi styr på os selv, styr på kunderne, styr på processerne, styr på vore egne styrker, styr på hvad der motiverer os - og andre…?

Har du styr på din selvtillid? - altså troen på at du kan det du vil? Så du kan skabe gode resultater og toppræstationer uden nervøsitet og usikkerhed? Er den i top?

Har du styr på dit selvværd – altså styr på dit eget værd? Vil du blive afbalanceret, have overskud, energi, glæde og let ved at modtage kritik? Er det i top?

Aftenen handlede om disse, om at kende forskel på dem, og om hvad der skal til for at fylde på og kommer i top. Og det var endnu en gang en øjenåbner for nogle, hvor svært det er at skille de to ting ad, og hvad man kan opnå ved at opdage det, ved at arbejde med det og have fokus på det. Én aften er naturligvis ikke et quickfix, det er kun nok til at kradse lidt i overfladen, til at komme på det rette spor, for at komme mod målet... Måske at blive en gladere og mere effektiv udgave af dig selv…

Hér er lidt feedback fra vores gæster fra workshoppen...

"Kære Sussi, tusind tak for et fint arrangement. Lækre lokaler - lækker mad - lækker kursusleder :-) de to timer fungerede rigtig godt ,som en teaser til at komme i gang med at arbejde med sig selv. Jeg vil med glæde anbefale dig til andre"

"Tak for en inspirerende, oplysende og en smule provokerende aften med selvtillid og selvværd... Kan klart anbefales. Sussi er en varm, sjov, dygtig og autentisk underviser"